Spørgsmål og svar.

Hvad mener I med, “Maling som lader træet ånde”?

Det er en maling, som tillader fugt og vanddamp at passere ind og ud gennem farvefilmen. Vores ide er, at farve er til for at sætte kulør på huset og beskytte træet fra de nedbrydende UV-stråler, ikke at udelukke fugtvandring, som mange moderne farvesystemer har til hensigt at gøre. At udelukke fugtvandring kan på sigt indebære at træet rådner.

 

Hvor ofte behøver jeg at male over?

Med Falu Vapens diffusionsåbne maling, skal du regne med at male igen efter ca.. 5–8 år afhængig af farve og hvor vejrudsat det malede er.

 

Hvor længe kan en bøtte med Falu Vapen maling holde?

Vi lover to år. Men hvis farven opbevares frostfrit og er uåbnet, så kan den holde 3–4 år.

 

Kan jeg få hjælp til mit farvevalg?

Snak med din farvehandler, men vi fraråder klare stærke farver. Vi har udviklet en tabel over de farver, vi ved fungerer godt udendørs. Tabellen finder du på hjemmesidens første side.

 

Kan jeg overmale en tidligere rødmalet facade, med en Falu Vapen farvet slammaling?

Det kan du godt, men husk at gøre facaden ordentligt ren fra gammel maling og mal ikke over med for lyse farver. Hvid kan fx give en rosa farve, da det gamle røde pigment, som eventuelt stadig findes i malingen, kan slå igennem den hvide farve.

 

Hvor mange m2 pr. liter rækker Falu Vapen slammaling og facademaling til?

Slammaling rækker til ca. 3 m2/liter og facademalingen ca. 5–7 m2/liter.

 

Hvad er forskellen på Falu Vapen slammaling og Falu Vapen facademaling?

Falu Vapen facademaling fæster på både høvlet træ, tørret trykimprægneret træ, overflader der tidligere er malet med olie- og slammaling.

Slammaling anvendes på uhøvlet træ og overflader der tidligere er blevet behandlet med slammalinger.

 

Kan jeg få en farveprøve i den farve jeg har tænkt på at bruge?

Din farvehandler kan lave en1 liters farveprøve i både Falu Vapen slammaling og facademaling, som kan knækkes til den ønskede farve.

 

Kan jeg male med Falu Vapen slammaling på færdiggrundet træ?

Det afhænger af hvad den er grundet med, men Falu Vapen facademaling hæfter på de fleste færdiggrundede beklædninger.

 

Hvor tykt skal jeg male?

Med Falu Vapens maling skal du påføre farven i et tyndt lag, eftersom de ikke danner lag. Det skal være max ca. 0,5 mm våd farvefilm. Anvend gerne Falu Vapens proff pensel med stive børster, som fordeler farven godt.

 

Hvordan undgår man krakelering når man maler med slammaling?

Mal i tynde lag og ikke i direkte sol eller på solvarme overflader. Dårligt rengjorte overflader kan give krakelering.

 

Hvilket forarbejde er nødvendigt for at male med Falu Vapen slammaling eller facademaling?

Børst den løse maling af og/eller andet løst materiale. Tykkere maling skal skrabes af. Facaden skal behandles med et skimmelmiddel og skylles efter med vand. Rådfør dig med din farvehandler, for at få et godt skimmelmiddel.

 

Hvornår er det bedst at male?

Det er bedst at male inden juli måned. Det er fugtigere om efteråret, og nymalet træ har større risiko for skimmelangreb.

 

Hvor mange lag skal jeg male?

På nyt træ er det oftest nok at male to gange afhængig af farve og ved maling efter 5–8 år, er det nok at male en gang.

 

Kan jeg male min facade med forskellige batchnumre af samme farve?

Vi anbefaler, at man på samme facadeside bruger det samme batchnummer. Der kan være farveforskelle mellem de forskellige numre. Batchnummeret er trykt på bøttens side.

 

Hvad betyder syntetisk pigment?

Det fleste tørpigmenter er restprodukter fra minedrift eller produceret af genanvendte materialer. Hvis man i produktionsprocessen af pigmentet tilfører en kemisk behandling for at ændre farven, og/eller for at sikre en jævn kvalitet, får man syntetisk pigment.